Peter Hougaards Tegnestue er medlem af Danske Boligarkitekter

Det får du

Et nyt hus, en ombygning eller en tilbygning begynder altid med drømme. Samtidig er det en stor investering, hvor familien skal trives og udfolde sig i mange år.

Det er faktisk det bedste argument for at samarbejde med mig.

Med min indsigt, erfaring og kvalificeret modspil bygger jeg videre på jeres tanker. Jeg sørger for en optimal udnyttelse af de rammer, I har til rådighed, både de pladsmæssige og de økonomiske. Jeg leverer den rigtige rådgivning til den aftalte pris, og jeg planlægger hele byggeforløbet grundigt og overskueligt, så evt. uforudsete udgifter netop er uforudsete.

God arkitektur er langtidsholdbar kvalitet; ikke popkultur og de seneste nye indfald. Jeg kan forme og tegne et hus med merværdi i jeres hverdag – et hus, der fungerer; med rum, der giver oplevelser; med samspil mellem det indvendige og det udvendige – og et hus, der er rustet til det danske vejr. Det betyder også, at udgifterne til både energi og vedligeholdelse bliver lave og uden overraskelser.

Samtidig er der god plads til de detaljer, som er netop jeres. En hems i børneværelset, et ovenlys i køkkenet, et udekøkken i terrassehjørnet eller noget helt fjerde. I får ganske enkelt trivsel til hele livet. På jeres helt egne betingelser.

 
bubblemedia